14.
maj

Forårs-jazz i Sekskanten

Forårs-jazz i Sekskanten

Torsdag d. 14. maj – Kristi Himmelfartsdag – inviterer vi til jazz-matiné i Højhuset, og denne eftermiddag kalder de garvede musikerne sig TLS JazzBand.

Programmet er lige så enkelt, som det er hyggeligt

Kl. 13.00 Frokost i Spisesalen (tilkøb)
Kl. 14.00 Koncert i Sekskanten (+ barmulighed)
Kl. 15.00 Pause – mulighed for at købe kaffe og kage i Spisesalen
Kl. 15.30 Koncert (+ barmulighed)
Kl. 17.00 Tak for i dag

Sekskanten danner rammen med runde borde og bar på langsiden – præcis som vi kan lide det, når musikken skal tæt på, og stemningen må være både levende og afslappet.

TLS JazzBand

Finn Odderskov – saxofon og klarinet (Aarhus)
En kapacitet i dansk jazz. Finn har spillet med et væld af danske og internationale musikere og mestrer både sopransaxofon, alt-, tenor- og klarinet.

Peter Bjerrum – trommer (Lemvig)
En i jazzkredse særdeles populær trommeslager, der samarbejder med professionelle musikere og orkestre over hele landet. Peter er også underviser og har udviklet en undervisningsmetode, som bruges i skoler og musikskoler landet over.

Gustav Bjerrum – mundharmonika (Aalborg)
Til daglig kendt for sin dansksprogede popmusik, hvor ungdommens store følelser får frit spil – men denne eftermiddag folder han den swingende jazz-mundharmonika ud.

Flemming Frank – bas (Herning)
Har i 25 år været medlem af det lokale jazzorkester THE BAND og spillet til alt fra Kongebal på Herning Gymnasium til Torvejazz og julekoncerter på CHPEA-museet.

Jens-Hagen Brandt – piano/keyboard (Herning)
Også kendt fra THE BAND gennem 15 år. Har spillet til Kongebal, Torvejazz og julekoncerter diverse steder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en eftermiddag, hvor jazzen – og fællesskabet – får lov at fylde rummet.

Dato og tid

14. maj 2026
14:00
- 17:00

Adresse

Højhuset Kulturhotel Højskolevej 11 DK 7400 Herning

Tilmelding

Køb billet

Få fælleskalender som app

Det tager under 1 minut og så har du altid kalenderen lige ved hånden!