Gymnastikoplevelser, bevægelsesglæde og fællesskab for unge
DGI Oplevelsesstævne er noget helt nyt! Det er et gymnastikstævne placeret uden for den traditionelle opvisningssæson. Stævnet adskiller sig fra klassiske opvisnings- og konkurrencestævner ved, at fokus ikke er på færdige serier eller niveau, men på fællesskab, bevægelsesglæde og oplevelser.
Stævnet skal give gymnasterne en fælles oplevelse, hvor de mødes på tværs af hold og foreninger og laver gymnastik sammen i et trygt, uformelt og motiverende rum.
Indhold på stævnet
- Workshopbaseret stævne – spring, dans og hav det fedt med nogle af Danmarks dygtigste gymnaster
- Ingen opvisning, bedømmelse eller konkurrence
- Fokus på proces, leg og udvikling
- Både rytme- og springgymnastik
- Fælles elementer, hvor gymnasterne samles på tværs og er aktive sammen.
- Stævnet afsluttes med en fed sodavandsfest med DJ, lys, dans, hygge og fællesskab som en god afslutning på dagen. Ingen overnatning.
Målgruppe
Stævnet henvender sig til gymnaster i alderen 10-16 år. Der lægges særligt vægt på at skabe et format, der appellerer til både drenge og piger. Indhold, rammer og kultur tilpasses aldersgruppen med fokus på tryghed, fællesskab, bevægelsesglæde og positive oplevelser.
